Træner Jakob Andreasen havde svært ved at være i sin egen krop i afslutningen på kampen, som sluttede med 27-26 i Silkeborg-Voels favør. Han erkender, at det var hårdt til sidst, for der stod så meget på spil.
-Det er sjældent, at jeg har det sådan og tænker: Uhhha, siger Jakob Andreasen.
Han er så stolt af resultatet.
– Vi kommer bagud på grund af brændte chancer, men vi kommer med igen og går fra minus fire til plus tre. De går så syv mod seks, og da scorer vi i tomt mål, men vi har også to brændte muligheder. Der kunne vi have knækket Aarhus. Men det er fantastisk, at vi kommer tilbage. Vi fik momentum i anden halvleg og kom foran og fik ekstra luft. Mentalt er det stærkt af pigerne, der kæmper for det. siger Jakob Andreasen.
Og det skal fejres.
-Nu skal vi nyde det her julen over. Det er så fedt for klubben. Både som forening og by er det flot, at begge håndboldhold nu er i Final-4, og fodboldholdet er med i toppen. Respekt for det, der ligger bag, for tingene kommer et sted fra. Alle skal nyde den succes. Det var fantastisk, siger den stolte træner.
Aunes forældre så på
Eira Aunes forældre var i hallen fredag aften og så datteren brænde banen af med 12 mål.
-Ja, det var en god kamp, de kom for se. Men vi havde det svært i første halvleg med Englert, og vi havde også nogle tekniske fejl. Men vi fik mange straffekast, siger Eira Aune.
Og straffekastene var hun sikker på. Alle seks.
-Måske havde vi flere kræfter end Aarhus til sidst. Jeg er meget, meget glad. Det er sådan, at den, der vil det mest, vinder, siger Eira Aune.