Maja Edling kunne smile efter kampen. Hun scorede otte mål og blev kampens spiller hos Silkeborg-Voel.
Odense er ikke blot et af de absolut bedste hold i den danske liga. Holdet er også et internationalt stærkt hold med gode resultater i Champions League.
Derfor havde Silkeborg-Voel og publikum i JYSK arena nok ikke forventet en sejr. Odense vandt da også med 36-24.
Silkeborg-Voel undgik at blive løbet over ende fra kampens start, hvor hjemmeholdet fulgte fint med frem til 8-10 efter godt et kvarter. Herefter scorede Odense fem mål i streg uden at hjemmeholdet kunne supplere, og foran 8-15 kunne Odense komme komfortabelt videre til pausen med 11-19.
Nederlaget på 12 mål var dog alt ialt et resultat, som cheftræner Peter Schilling Laursen kunne leve med.
“Ja, det er det korte svar. Vi spiller os faktisk til store chancer. Jeg kan godt finde seks store chancer, som vi kunne have scoret på. Så havde vi været på 30 mål. Præstationen er mere det, vi fokuserer på, end resultatet, og havde vi spillet sådan her mod Skanderborg, kunne vi sikkert have vundet den kamp. Men fordi modstanderne er så sindsygt gode, er det noget helt andet , der er på spil. Indsatsen og måden vi præsenterer os på er virkelig godkendt”, siger Peter Schilling Laursen.
Han kunne da også se, at spillerne hurtigt fik smilene på igen efter kampen til trods for et nederlag.
“Vi fik spillet en fin anden halvleg.Vi har jo næsten tabt kampen, men i stedet for at vi falder sammen, ender vi kun med at tabe anden halvleg med fire mål mod et klassemandskab. Uanset hvem de sætter ind, så er det landsholdsspillere hele vejen rundt”, siger cheftræneren.
Hos Odense blev kampens spiller Andrea Hansen. Hos Silkeborg-Voel blev det Maja Edling, mens målvogter Stine Bonde blev kampens højdespringer for sine 13 redninger.
KVINDELIGAEN:
Silkeborg-Voel – Odense 36-24 (11-19)
Målscorere:
Silkeborg-Voel: Maja Edling 8, Maja Laursen 3, Mathilda Lundström 3, Line Skak 3, Sara Madsen 2, Natasja Andreasen 2, Thea Rasmussen 1, Emma Skipper 1, Andrea West Bendtsen 1
Odense: Andrea Hansen 8, Elma Halilcwvic 6, Sidsel Mejlvang 5, Nina Dano 4, Larissa Nusser 2, Mie Højlund 2, Nikita van der Vliet 2, Dione Housheer 2, Helena Ellver 2, Tonja Løseth 1, Yara Ten Holte 1, RagnhildDahl 1
Udvisninger: Silkeborg-Voel 2, Odense 3
Stillinger undervejs: 2-2, 3-4, 6-7, 8-10, 8-15, 10-17, 11-19, 13-21, 14-25, 17-26, 20-31, 24-36