Allerede som 15-årig spillede hun Champions League med Aalborg DH, og de sene teenageår gik i det hele taget med håndbold på allerhøjeste niveau med den nordjyske klub og diverse landsholdsaktiviter. Efter et par år med fokus på studierne er den unge nordjyde nu topmotiveret til at give den gas på håndboldbanen igen
Tekst: Johanne Friis Pedersen
– Set i bakspejlet var det nok for tidligt at begynde at spille professionel seniorhåndbold allerede som 15-årig. Jeg var jo stadig et barn og slet ikke stor og stærk nok til at spille over for damer, der var 20 år ældre og 20 kg. tungere end mig selv, reflekterer Julie Aagaard i dag.
– Jeg fik nogle skader, som jeg nok kunne have undgået, hvis jeg havde ventet nogle år med at spille senior-håndbold, men omvendt gav det mig også nogle fede oplevelser tidligt, som jeg kan glæde mig over i stedet.
Her knap ti år efter, at Julie Aagaard debuterede som seniorspiller i en Champions League kamp for Aalborg DH, som dengang var blandt de helt store spillere i dansk kvindehåndbold, glæder den nu 24-årige Højre Back sig over at have genfundet glæden og motivationen for den sport, der har givet hende de største både op- og nedture.
Da Julie Aagaard ramte 20’erne og stadig var ung i miljøet, skiftede hun til Viborg HK, hvor hun spillede en enkelt sæson, inden motivationen begyndte at forsvinde.
– Jeg begyndte nok at blive lidt håndboldtræt og kunne ikke helt forlige mig med idéen om bare at spille håndbold. Det var lidt underligt at få det sådan lige på det tidspunkt, hvor jeg skulle til at blive voksen, fortæller Julie Aagaard med et smil.
Konsekvensen blev et skifte til SK Aarhus, hvor håndbold ikke fyldte hele hverdagen ud.
– Her begyndte jeg at blive lidt glad for håndbold igen og efter en sæson fik jeg muligheden for at komme tilbage til Aalborg DH samtidig med, at jeg kunne begynde på fysioterapeutuddannelsen. Det glædede jeg mig faktisk til, men i stedet tog det en helt anden drejning for mig, fortæller Julie Aagaard, der pludselig stod uden kontrakt, da ungdomsklubben gik konkurs lige op til sæsonstart.
Fra den ene dag til den anden skrev hun i stedet kontrakt med Ringkøbing Håndbold, som hun spillede første kamp for uden overhovedet at have trænet med holdet først. Den tætpakkede hverdag med studier, håndbold og fem timers kørsel sammen med Allan Heine, der dengang var træner i den vestjyske klub, var dog for meget for Julie Aagaard, der for at undgå at knække helt sammen, blot 3-4 måneder inde i sæsonen valgte at sige helt fra og tage en længere pause fra håndbolden.
– Jeg var nødt til at prioritere mig selv. Det var bare en alt for lang tur at køre hver dag, og jeg endte med at føle, at jeg hverken var til stede det ene eller det andet sted, siger Julie Aagaard, der 1. oktober flyttede til Silkeborg.
Her har hun for alvor genfundet glæden ved at træne og spille kampe, hvilket ifølge hende selv skyldes en god kombination af timing, en fantastisk træner og nogle søde holdkammerater.
– Jeg er så glad for at være i Silkeborg nu og især for, at Jakob var klar på at tage mig ind i truppen på et tidspunkt, hvor jeg har været ude af miljøet i ret lang tid faktisk. Han er god til at fokusere på det hele menneske og have en forståelse for, at det er vigtigt at fungere uden for banen for også at kunne præstere på banen, roser Julie Aagaard sin nye træner.
Til januar afslutter Julie Aagaard sine studier til fysioterapeut og håber at kunne finde et deltids-arbejde ved siden af håndboldtræningen.
– Det bliver lidt underligt ikke at skulle studere mere, men jeg kan også mærke, at jeg er ved at være klar til at afslutte det kapitel og for alvor fokusere på min håndbold igen. Jeg er så glad for, at jeg lyttede til mig selv og tog den pause dengang, så jeg nu forhåbentlig kan have ti gode år med håndbold endnu, siger Julie Aagaard, der jo trods alt kun er 24 år og stadig blandt ligaens unge spillere, selv om hendes debut allerede ligger snart ti år tilbage.