Hun fik lov til at smage på Liga-håndbold i sidste sæson, men i denne sæson er U19-spilleren Isabella Poulsen fuldgyldigt medlem af Ligaholdet i Silkeborg-Voel.
” Jeg har fået lov til at være med fra start i denne sæson. Det har været mega fedt at prøve. I sidste sæson blev jeg trukket ind i det på grund af skader. Men at jeg nu er med fra start og er med i relationerne uden for banen. Det er godt og går godt,” siger Isabella Poulsen.
Hun er glad og smilende, da hun bliver interviewet efter mandagstræningen i JYSK arena.
Med tilgangen af nye spillere i Ligatruppen, har det været begrænset med spilletid.
” Ja, det er der jo ikke så meget af, men det er helt indforstået med. Vi har jo en bred trup, og alle er heldigvis fit for fight. Det kan jeg bare glæde mig over, og så må jeg bare give den gas til træning,” siger Isabella Poulsen.
Hun har også fuld forståelse for, at hun er inde i læringsproces.
” Det er jeg helt sikkert og det er en af de bedste læringsprocesser, man overhovedet kan være i. Det er nogle sindssygt dygtige spillere, som jeg træner med,” siger hun.
Det er dog ikke uvant for hende, der i sommer var med til U-EM i Rumænien.
” Det var min første slutrunde med ungdomslandsholdet, og det var en god oplevelse. Det er noget af det, man drømmer om at få lov til at prøve. Det var da en kæmpe drøm, der gik i opfyldelse. Og så var vi en god flok piger, der var af sted. Det var godt både på og uden for banen,” fortæller Isabella Poulsen..
Hun kom til Silkeborg-Voel i forbindelse med, at hun for fire år siden kom på Silkeborg Efterskole. Og derefter kom hun på college og går nu i 3g nu og bliver færdig til færdig til sommer.
” Så tror jeg, at jeg skal have en skole-pause, og så have nogle år med fuld fokus på håndbold.  Lige nu er jeg på en ungdomsaftale med klubben. Jeg spiller stadigvæk med på U19-holdet, og det er der, min spilletid er lige nu. Jeg får lige det sidste ungdomsår med der. Det vil man gerne have med, for det er sammen med dem, man altid har spillet med. Jeg kan blive udfordret her i liga-truppen, og så kan jeg bare give den gas på U19-holdet.  Det er lidt i et andet tempo,” siger Isabella Poulsen.
Hvad drømmer du om som spiller?
” Jeg drømmer om mange ting. Jeg kan godt li’ at drømme stort. Det er jeg ikke bleg for. Det største ville være at blive en af de bedste i verden. I kampen mod Esbjerg kan jeg så få lov at se nogle af verdens bedste spillere, ” siger hun.
Hun har dog ikke en enkelt spiller som sit idol.
”Der er ikke en specifik spiller. Jeg kan godt li’ at se på mange forskellige håndboldspillere og se, hvad de er gode til. Det er både dame- og herrespillere. Herrehåndbold er noget andet, men det er også fedt at se på.  Nogle gange ser jeg BSH,” siger Isabella Poulsen.
Hun har fuld fokus på sin karriere, og hun kommer med en lille latter til spørgsmålet om hun har en kæreste.
”Nej, det er bare skole og håndbold,” siger Isabella Poulsen.

FAKTA
Isabella Poulsen
Født 25. marts 2004
Højre back
Tidligere klubber: Sunds GF, Ikast KFUM, Herning FH
Personlig sponsor: Dansk Lønservice

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com