Silkeborg-Voel KFUM skal klare sig igennem et afgørende forår uden Natasja Andreasen, der er ude som følge af en operation i sit ene knæ.

Det har været velkendt, at Nastasja Andreasen har haft udfordringer med sit knæ. Dette til trods har hun her i efteråret leveret flere gode præstationer, og hun er også noteret for 34 scoringer og 18 målgivende afleveringer i Bambusa Kvindeligaen.

Omkring den ærgerlige situation udtaler direktør Mikael Bak: ”Vi har følt at vi har været i lidt af et dilemma med Natasja. Vi vil rigtig gerne have hende på holdet, hvor hun har gjort det godt og udfyldt en væsentlig rolle. Samtidigt må vi også konstatere, at det mest rigtige er, at Natasja nu er blevet opereret, og at hun forhåbentlige kan vende tilbage til den nye sæson, uden problemer med sit knæ”.

Med undtagelse af en kort afstikker til Ikast i ungdomsårene, har Natasja Andreasen spillet i Silkeborg-Voel KFUM i hele sit liv.

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com