Silkeborg-Voels 2. divisionsdamer fortsætter sejrsrækken i det nye år. Holdet er fortsat ubesejret i 2020 efter holdet søndag vandt på udebane over Fredericia med 24-29.
” Det var fint. Fredericia er et hold, som kan være svært at spille imod. Rækker man dem en lillefinger, tager de hele armen. Desuden har Fredericia rækkens bedste målvogter. Så vi var udfordret”, siger træner Thomas Harlev.
De udfordringer fik Silkeborg-Voel-holdet løst ved at dække godt op og holde hjemmeholdet nede på 24 mål, og selv få løbet nogle kontra’er.
” Stor ros til alle for at “putte noget i gryden”. Når det så blev rørt rundt, smagte retten bedre. Med vores placering kan vi om ikke se op eller ned, så dog lige ud”, siger Thomas Harlev.
Holdet ligger lunt på fjerdepladsen i 2. division.
” Nikoline Strunge gjorde det rigtig godt på en uvant plads som højrehåndet på højre fløj. Derfra scorede hun syv mål på otte forsøg”, roser træneren.
Topscorere: Nikoline Strunge 7, Natasja Andreasen 6, Emma Laursen 6, Emilie Ytting.