Lørdag eftermiddag spillede Silkeborg Voels 2 div.  damer deres sidste kamp i denne sæson.

Hvis Voel blot fik det ene point kunne de undgå at skulle ud i nedrykningsspil. Problemet var blot at det var 2 div. tophold der kom på besøg.

Det var nemlig Horsens HK der var på besøg denne eftermiddag, Horsens var allerede rykke op i 1 div. så håbet om at de ville tage meget afslappet på kampen levede.

Voel kommer rigtig godt fra start og spillede en flot første halvleg. Det så ud som om at taktikken var at trække tempoet ud af kampe og så forsøge at slå til i Horsens venstre side. Det må siges at lykkes meget godt, der var livlig aktivitet på Horsens bænken for at hele tiden at justere forsvaret i lige netop venstre side. Efter de første 30 minutter kunne Voel gå til pausen med en føring på 11 – 9. Håbet levede i bedste velgående.

Anden halvleg startede ikke så positivt for Voel, Horsens kom hurtigere ud i deres angreb. Voel skal dog roses for at holde sig til deres taktik med lange angreb og gode kombinationer. Efter 15 min. af halvlegen sadlede Horsens om og gik frem i et 3 – 2 – 1 forsvar, det var ikke noget Voel kunne lide. Voel virkede forvirrede og begyndte at lave tekniske fejl. Det udnyttede Horsens og det tog ikke lang tid at få Voel hentet. 48 minutter og 40 sekunder, så lang tid holdt Voel stand førend Horsens bragte sig foran. Herefter så Horsens sig aldrig tilbage. Voel spillerne forsøgte det bedste de kunne, men Horsens havde et gear eller to mere at give af. Især Horsens højre side viste sig at være meget giftige. Da kampen blev fløjtet af var slutstillingen desværre 20 – 25

Det ville have været et mindre mirakel hvis Voel havde taget point fra Horsens. Respekt for Horsens indsats de var det bedste hold, men Voel spillerne “solgte” sig så dyrt som muligt. Jeg vil benytte dette sidste indlæg i sæsonen til at give roser til alle spillere for dagens kamp. Hver især syntes jeg at alle bidragede med positive takter. Der blev støttet op i forsvaret og spillet klogt i angrebet. Horsens var bare bedre.

Silkeborg Voels mål blev scoret af: Nanna Georgi 4, Signe Georgi og Kathrine Mikkelsen 3, Stine Aaen 3 (1), Maja Kloborg, Mathilde Strunge 2, Christina Truelsen, Sofie Lukassen og Helene Calmer 1 + 11 redninger af Mia Crone.

Nu var det så desværre “bare” at vente på søndagens kamp imellem SIF Ansager og AGF. Vandt AGF så var Voel sikret nok en sæson i 2 div. for damer. Skal man bedømme Voel på de sidste par kampe så skal de blive, men skal man bedømme dem over hele sæsonen, tja så skal de nok en tur ud i nedrykningsspillet. For tabellen lyver jo aldrig. For mange points er “give” væk på dårlig fight / indstilling. Jamen truppen har jo været smal. Ja, men klubben har rigelig mulighed for at gøre truppen større hvis man ville dette, det har man ikke ønsket.

Kampen er set og bedømt af Verner Sørensen

PS: Søndag vandt AGF over SIF Ansager, så Voel bliver i 2 div.

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com