Silkeborg-Voel-træner Jakob Andreasen var en meget tilfreds træner efter sejren på 29-28 over Kvindeligaens tophold Ikast.Ja, han var nærmest lykkelig.

“Vi har før spillet uafgjorte kampe, tabt med minus et og minus to mål. Og i en kvartfinale for at komme i Final-4 var vi tæt på dem. Men de har også “kørt os væk”. Men vi ved, at når vi rammer dagen, kan vi vinde over dem. Det er sådan to point, vi leder efter. Det var også sådan to point vi fik i København”, siger Jakob Andreasen.

Han peger på flere spillere, som gjorde en forskel i sejren over Ikast.

“Filippa Idéhn stod en god kamp, og vore fløje Maja Laursen og Mathilde Lundstrøm var skarpe. Sofie Bæk var ramt af en skade fra Sønderjyskekampen, men hun havde været ude at løbe i går, og hun meldte sig klar. Vi fik hende så doseret rigtigt, og hun kom også til at spille en rolle Når hun spillede i bagkæden sammen med Eira Aune og Helene Kindberg, så kender de hinanden”, siger Jakob Andreasen.

Han fremhæver hjemmebanen med over 900 tilskuere som en vigtig faktor, der lagde tryk på gæsterne.

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com