Optakten til onsdagens kamp mod Team Esbjerg havde for Silkeborg-Voel KFUMs indledning været præget af COVID-19, og man måtte stille til start uden Filippa Idéhn, Louise Ellebæk og Ann Grete Nørgaard.

Kampens indledning var præget af en god start af hjemmeholdet, hvor man var foran. Efter 15 minutters spil bragte Team Esbjerg sig i front med 6-7. I indledningen havde unge Maja Laursen scoret to gange fra venstrefløjen. Silkeborg-Voel KFUM blev ved med at hænge på og efter 23 minutter var det Eira Aune, der igen kunne bringe hjemmeholdet foran med 11-10.

Frem mod pausen fulgtes holdene godt ad og stillingen forblev tæt. Sofie Bæk scorede halvegens sidste mål til 16-14 og kort efter plev der fløjtet til pause. Værd at bemærke fra første halvleg var Stine Bondes gode præstation i målet. Hun endte første halvleg med en redningsprocent på 44 %.

Silkeborg-Voel KFUM kom stærkt ud til anden halvleg, hvor mange bragte sig foran 20-16, efter bl.a. to scoringer fra Sofie Bæk. Team Esbjerg ville god ikke give slip på hjemmeholdet og fik kontakt med en reducering til 21-20, hvorefter at Jakob Andreasen valgte at tage sin første timeout. Herefter lykkedes det gæsterne at udligne til 21-21.

Da der var spillet et kvarter af anden halvleg var alt fortsat lige ved stillingen 24-24. Herefter gik der nogle minutter, hvor Silkeborg-Voel KFUM kæmpede med angrebsspillet. Derfor valgte Jakob Andreasen at gå over til 7 mod 6 i angrebsspillet, og det gav pote i første angreb, hvor Maja Laursen udlignede til 26-26.

Nu kom der endnu en tæt periode, hvor holdene på skift scorerede. Da uret nærmede sig 26 minutter bragte Line Skak hjemmeholdet foran med 31-30. Da kampen gik ind i sit sidste minut var det med Silkeborg-Voel KFUM med bolden i angrebet og stillingen 33-33.

Jakob Andreasen tog sin sidste timeout med 41 sekunder tilbage af kampen, hvor han fik mulighed for at sætte det sidste angreb op. Det resulterede desværre ikke i nogen scoring, og Team Esbjerg fik muligheden for at score i kampens sidste angreb. Her diskede Stine Bonde op med en fremragende redning fra en Team Esbjerg-spiller i gennembrud fra venstre back.

En fremragende indsats fra hjemmeholdet resulterede i et meget fortjent point, hvilket naturligvis udløste stor glæde ved slutfløjt.

Eira Aune fik efter kampen overrakt en gave af dagens kamppartner Spar Nord. Hun markerede sig i kampen med 10 mål og 2 oplæg.

Næste udfordring for Silkeborg-Voel KFUM er på lørdag, hvor man på udebane møder Skanderborg Håndbold.

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com