Første kamp efter sommerpausen, hvor det for alvor gjaldt noget, blev spillet her til aften, da Silkeborg-Voels Boxer Dameligahold, var på udebane mod storsatsende Nykøbing Falster i Santander Cup. Her blev det til en sejr til de grønne på 27-32, og dermed er holdet klar til 1/4 finalerne i Santander Cup.

Efter en tæt indledning, fik Silkeborg-Voel midtvejs i 1. halvleg lavet et mindre hul på tre mål, og de formåede at fastholde den føring og endda udbygge til slut, så de kunne gå til pause med en føring på 13-17.

I 2. halvleg var det måske forventet, at NFH ville komme ud som lyn og torden, men de grønne fra Voel formåede at holde hjemmeholdet bag sig, og endnu engang udbygge føringen, så de da der manglede 13 minutter, var kommet foran 20-25. Der var på forhånd lagt op til, at det stjernebesatte NFH-mandskab ville sætte sig på kampen, men til trods for hjemmebanefordel og massiv opbakning, så fandt hjemmeholdet aldrig rytmen.

Nykøbing kom i slutminutterne en smule tættere på, men i slutsekunderne lykkedes det for Silkeborg-Voel at score til slutresultatet 27-32, og dermed vinde med fem mål. Et meget flot resultat af holdet, der nu er klar til kvartfinalen i Santander Cup.

Mere om kampen senere.

 

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com