Når BSV inden længe går banen i Herning, i opgøret mod Skjern Håndbold i semifinalen om det danske mesterskab, så er det med Voel-islæt på bænken.

Mikkel Münter, som til daglig spiller på Silkeborg-Voel KFUMs 2. divisions herrehold, er lidt af en solstråle historie for klubben. I denne sæson startede han på klubbens Jyllandsserie hold. Halvvejs gennem sæsonen var han integreret på klubbens 2. divisionshold og har allerede nu fået debut for ligaherrerne hos BSV.

2. divisionsherrerne fungerer som rugekassehold og 2. hold for BSV, hvor der er flere spillere som enten har trænet med, været med på bænken eller fået debut for BSV i landets bedste række. Spillere som Simon Omme, Mathias Heiberg, Tobias Bøgh og Christian Lundgaard har i denne sæson været med omkring holdet i et eller andet omfang.

De mange 2. divisionsspillere, som har været med omkring holdet, er et tegn på, at klubbens samarbejde med BSV er styrket. Samtidig er det et bevis på, at hårdt arbejde, stor træningsindsats og vilje betaler sig.

Gennem sæsonen har BSV-spillerne Kristian Ørsted og Sigvaldi Gudjonsson også været med på 2. divisionsherrerne

Vi ønsker BSV og Mikkel Münter alt mulig held og lykke i kampen om at spille sig tættere på finalen.

 

Omme Munter Lundgaard Heiberg Bøgh

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com