Så sker der lidt i vores lille klub igen.

Vi er glade for at kunne offentliggøre, at vi har forlænget kontrakten med Rikke Iversen med 1 år, så hun også er Silkeborg-Voel KFUM spiller i næste sæson.

Cheftræner Jakob Andreasen udtaler: “Vi er glade for at beholde Rikke i næste sæson. Hun har været en vigtig spiller i denne sæson, hvor bl.a. har udviklet sig til at blive en krumtap i forsvaret. Vi håber selvfølgelig, at Rikke fortsætter sin udvikling gennem den kommende sæson.”

Rikke Iversen har spillet 18 kampe gennem sæsonen og er også med på banen, når de grønne lørdag møder SK Århus i kampen om slutspillet.

Om forlængelsen udtaler Rikke Iversen selv:Jeg har været utrolig glad for mig skifte til Voel i sommers. Jeg føler, at jeg har udviklet mig på og udenfor banen samt udviklet mig personligt i løbet af min første sæson i Silkeborg-Voel KFUM. Jeg er meget glad for pigerne og holdet også er jeg blevet rigtig glad for at bo i Silkeborg. Så jeg er meget glad for at vi er blevet enige om en forlængelse af min kontrakt.”

 

Rikke og pigerne fra Silkeborg-Voel KFUM spiller næste kamp lørdag d. 7/3 klokken 19.00. Der vil være et kæmpe forkampsarrangement fra klokken 17.30, hvor du bl.a. kan høre interview med Trine Troelsen, trænerinterview og vi kan præsentere endnu en spiller.

Forkampsarrangementet er gratis og foregår i JYSK Arena hal B.

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com