Igen i dag var pigerne favoritter til kamp, da vi mødte Aarhus United i Ceres Park onsdag aften, men i aften havde pigerne svært ved at leve op til den rolle og endte med at tabe 26-32.

Der blev ikke helt den start på kampen, som Silkeborg-Voel havde håbet på, da de efter de første syv minutter af kampen var bagud med 0-4. Aarhus United derimod viste noget af deres gode spil fra pokalkampen mod Viborg.

11 minutter skulle der spilles af kampen, før de grønne piger kom på måltavlen, da Hege Bakken Wahlquist scorede til 1-8 efter en bold fra Stine Bonde. Det stoppede dog ikke de aarhusianske piger i at score mål, og godt halvvejs inde i første halvleg var stillingen 1-11.

De grønne piger kom aldrig helt godt i gang i første halvleg, hvor de med fem minutter tilbage af første halvleg var bagud med 12 mål.

Det så helt anderledes ud, da pigerne fra Søhøjlandet kom tilbage fra pause, hvor Anna Sophie Okkels hurtigt scorede halvlegens første mål og reducerede til 7-19. Der var kampgejst i løbet af det første kvarter af anden halvleg havde Silkeborg-Voels piger scoret 11 mål, hvor især Stine Skogrand tog det ansvar på sig med sine ni mål. Desværre fulgte Aarhus United godt med og holdt en føring på ni mål ved stillingen 29-19 med syv minutter tilbage af kampen.

Med fem minutter tilbage af kampen, lignede det stadig ikke en sejr til de grønne piger på trods af, at de scorede 20 mål i anden halvleg. Det var altså nogle skuffede piger, der måtte tage hjem til Silkeborg onsdag aften.

Nu har de næsten en uge til at komme sig over nederlaget, for på tirsdag gælder det endnu en vigtig kamp i HTH GO Ligaen, når vi tager imod TTH Holstebro.

Kampfakta:
HTH GO Ligaen, 10. spillerunde, 1. november 2017 klokken 18.30

Aarhus United – Silkeborg-Voel KFUM: 32 – 26 (19 – 6)

Aarhus United: Anne-Sofie Ernstrøm, Ditte Vind, Celine Holst Elkjær, Kamilla Bruus, Majbritt Toft-Hansen, Malene Grandrup, June Bøttger, Louise Kristensen, Charlotte Mikkelsen, Birna Berg Haraldsdóttir, Nicoline Nørgaard Olsen, Julie Pontoppidan, Emma Mogensen, Simone Petersen, Amanda Brogaard, Sofie Flader
Cheftræner: Heine Eriksen

Silkeborg-Voel: Birgitte Karlsen, Lea Hansen, Hege Bakken WahlquistSofie Bæk Andersen, Rikke Iversen, Emma Larsen, Jette Hansen, Louise Lyksborg, Andrea West Bendtsen, Stine Bonde, Anna Sophie Okkels, Camilla Fangel og Stine Skogrand
Cheftræner: Jakob Andreasen

Mål for Silkeborg-Voel: Stine Skogrand 10, Sofie Bæk Andersen 6, Anna Sophie Okkels 6, Hege Bakken Wahlquist 2, Louise Lyksborg 1

Topscorer for Aarhus United: Louise Kristensen 6 og Birna Berg Haraldsdóttir 6

Advarsler: Silkeborg-Voel: Louise Lyksborg, Sofie Bæk Andersen,   – Aarhus United: Majbritt Toft Hansen, Sofie Flader, Celine Elkjær Holst

Udvisninger: Aarhus United: Majbritt Toft Hansen, Nicoline Olsen – Silkeborg-Voel: Stine Skogrand

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com