Silkeborg-Voel har for den kommende sæson skrevet kontrakt med Anna Lillesø, som skal danne en stærk duo med Hege Bakken Wahlquist på venstre fløj.

Anna Lillesø er 26 år og har i den forgange sæson spillet i EH Aalborg, hvor det blev det til 45 mål i 22 kampe.

Anna Lillesø og Silkeborg-Voel har skrevet under på et 2-årigt samarbejde. ”Da det stod klart at Emilie Ytting skulle stoppe hos os, så stod det hurtigt klar, at Anna Lillesø ville være en stærk spiller at tilknytte vores spilletrup. Vi får en stærk rutineret spiller, som helt sikkert vil kunne bidrage med meget til vores hold i den kommende sæson” siger direktør Mikael Bak.

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com